Træfældning i Århus, Randers og omegn
– kontakt anlægsgartner Lars Bøgelund Jakobsen fra Bøgelunds i dag
Selvom træer har mange fordele – de kan sikre skygge på varme sommerdage og give fuglekvidder i haven − så kan de også være en pestilens. De kan give mos i græsplænen, irriterende nedfaldsblade, og de kan true det gode naboskab. Derfor er det af og til den bedste løsning at fælde træet.
Nogle træer er nemme at fælde, andre er svære – og det er ikke altid til selv at se forskellen. Hos Bøgelund har vi mange års erfaring, og det sikrer, at træfældningen gribes an med de rette forbehold og forsigtighed, som arbejdet med de mange tons dødvægt kræver.
Metoder til at fælde forskellige typer af træer
Træfældning kan kategoriseres i tre overordnede metoder: manuel fældning, indtrækning og sektionsfældning.
Manuel fældning består i at nedlægge træet i sin fulde længde. Det kan bruges til mindre træer eller træer, der står i et område med masser af plads omkring, så huse, biler eller andet ikke beskadiges.
Indtrækning bruges, hvis træet hælder den forkerte vej i forhold til nedlægningspladsen. Her bruges kiler eller spil til at sikre, at træet falder den rette vej, når det nedlægges. Sektionsfældning bruges til de særligt besværlige træer. Det er træer, der står i sårbare omgivelser eller tæt på bygninger, så det ikke kan nedlægges i fuld længde. Metoden kaldes også topkapning, og du kan læse mere om denne metode på siden omkring topkapning.
Ved at hyre en professionel er du sikker på, at den rette metode anvendes til at fælde lige netop dit træ.
Når træet er nedlagt, bestemmer du selv, om stubben skal stå tilbage, eller om den skal fjernes med en stubfræser. Hos Bøgelund tilbyder vi naturligvis også at stubfræse dit træ – det kan du læse mere om her.
Hyr en professionel, og beskyt dig selv og din ejendom mod skader
Udover at sikre, at træet bliver fældet med den rette metode, så er den vigtigste grund til at hyre en professionelt til jobbet, at det sikrer dig og dine ejendomme mod skader. Træfældning kan nemlig hurtigt blive en trussel mod sikkerheden for dig og dit nærmiljø. Mange privatpersoner begiver sig ofte i kast med at fælde deres egne resultater, og det kan både give gode og dårlige resultater.
Det er lettere at slippe fra opgaven med mindre træer, da deres styrke og vægt er mindre. Det er ingen sag at sikre, at det ikke ødelægger sine omgivelser, når det falder mod jorden. Ved store og tunge træer opstår problemerne imidlertid hurtigt. Opgavens kompleksitet stiger hurtigt, og af sikkerhedsmæssige årsager er der behov for professionel hjælp. Både træets fald, beskæring med farligt værktøj og uforudsete hændelser kan nemlig hurtigt resultere i en risiko for personskader eller skader på fx bygninger eller biler.
Hos Bøgelund er sikkerheden allerhøjeste prioritet, når vi går i gang med at fælde dit træ – det gælder både sikkerheden for vores ansatte, vores kunder og vores kunders ejendomme. Vores faglige kompetencer og mange års erfaring gør, at vi har fældet, hvad der svarer til en skov af forskellige træer i forskellige størrelser. Træfældningen udføres med respekt for træet og dets omgivelser. Vi er specialister og ved, hvordan det risikable arbejde, som træfældning er, skal håndteres.
Træfældning i Randers, Århus og omegn
Ønsker du en professionel specialist til at fælde dit træ og derved sikre dig selv og din ejendom mod skader? Så kontakt Bøgelund i dag. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på at fælde lige netop dit træ.